Flere danskere vælger i dag at købe bolig i udlandet – enten som feriebolig, investering eller som fast bopæl i forbindelse med arbejde. Men når du ejer ejendom uden for Danmark, og samtidig har eller planlægger at indgå ægteskab, kan reglerne om særeje og formueforhold hurtigt blive komplekse. Hvad gælder, hvis du og din ægtefælle bliver skilt? Og hvordan sikrer du, at din udenlandske ejendom behandles, som du ønsker, hvis du dør? Her får du et overblik over de vigtigste forhold, du skal være opmærksom på.

Hvad betyder særeje?

Særeje betyder, at en bestemt del af din formue ikke skal deles med din ægtefælle ved separation, skilsmisse eller død. Det modsatte er fælleseje (eller delingsformue), hvor værdierne deles ligeligt. Særeje kan aftales i en ægtepagt, og der findes forskellige former:

• Fuldstændigt særeje – ejendommen holdes helt uden for deling, både ved skilsmisse og død.
• Skilsmissesæreje – ejendommen deles ikke ved skilsmisse, men indgår i delingen ved død.
• Kombinationssæreje – en blanding, hvor ejendommen fx er særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved død.

Valget af særejeform afhænger af, hvordan du ønsker at beskytte ejendommen og din ægtefælle. Det er vigtigt at få rådgivning, så aftalen passer til jeres situation.

Ejendom i udlandet – hvilket lands regler gælder?

Når du ejer ejendom i et andet land, kan der opstå spørgsmål om, hvilket lands lovgivning der gælder. Grundlæggende gælder, at fast ejendom som udgangspunkt er underlagt lovgivningen i det land, hvor den ligger. Det betyder, at selvom du bor i Danmark og har dansk ægteskabsaftale, kan lokale regler i fx Spanien, Frankrig eller Thailand få betydning.

Nogle lande anerkender danske ægtepagter og særejeaftaler, mens andre ikke gør. I visse tilfælde kan du derfor risikere, at din udenlandske ejendom bliver behandlet anderledes, end du forventer, hvis du bliver skilt eller dør.

Det er derfor en god idé at få juridisk rådgivning både i Danmark og i det land, hvor ejendommen ligger. En lokal advokat kan hjælpe med at sikre, at din danske aftale også har gyldighed dér.

Ægtepagt og international gyldighed

En ægtepagt skal altid oprettes skriftligt og tinglyses i Danmark for at være gyldig her i landet. Men hvis du ønsker, at den også skal gælde i udlandet, kan det være nødvendigt at få den oversat, legaliseret eller registreret lokalt.

EU’s regler om formueforhold mellem ægtefæller (den såkaldte EU-forordning om ægtefællers formueforhold) kan i nogle tilfælde hjælpe med at afgøre, hvilket lands lov der gælder. Danmark står dog uden for denne forordning, så danske ægtepar skal ofte selv tage stilling til, hvilket lands lov de ønsker skal gælde for deres formueforhold – og få det skrevet ind i ægtepagten.

Arv og testamente – husk at tænke helheden ind

Særeje og ejendom i udlandet hænger tæt sammen med arveretten. Hvis du dør, og din ægtefælle eller børn skal arve, kan der opstå tvivl om, hvordan ejendommen skal fordeles. Mange lande har tvangsarveregler, som betyder, at en vis del af arven automatisk tilfalder bestemte arvinger – uanset hvad du har skrevet i dit testamente.

Derfor bør du altid kombinere en ægtepagt med et testamente, der tager højde for både danske og udenlandske regler. Det kan sikre, at din ejendom og formue fordeles, som du ønsker, og at din ægtefælle ikke stilles dårligere end forventet.

Skat og praktiske forhold

Ud over de juridiske spørgsmål er der også skattemæssige og praktiske forhold at tage højde for. Du kan fx blive beskattet af lejeindtægter eller gevinst ved salg i det land, hvor ejendommen ligger – og i nogle tilfælde også i Danmark. Danmark har dog dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande, som skal forhindre, at du betaler skat to gange.

Det er en god idé at tale med en revisor, der har erfaring med internationale forhold, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Læs også:

Arv som fundament: Sådan kan arven bidrage til økonomisk stabilitet for arvinger

Advokat

En arv kan være mere end blot en økonomisk gevinst – den kan danne grundlaget for stabilitet og nye muligheder. Få indsigt i, hvordan du som arving kan forvalte arven klogt, undgå konflikter og bruge den som et strategisk redskab i din økonomiske plan.

Når barnet ønsker ændringer i deleordningen – sådan håndterer du det som forælder

Advokat

Det kan være svært, når barnet ønsker at ændre på deleordningen. Få råd til, hvordan du som forælder kan lytte, forstå og håndtere situationen på en måde, der tager hensyn til både barnets behov og familiens trivsel.

Jul med delt samvær: Sådan finder I en retfærdig løsning for hele familien

Advokat

Julen kan være en udfordring, når man deler samværet om børnene. Få råd til, hvordan I planlægger i god tid, sætter børnenes behov først og finder en løsning, der giver ro og glæde for hele familien.

Sådan forklarer du dit barn, hvad børnebidrag betyder

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan økonomi og ansvar være svære emner at forklare for børn. Få råd til, hvordan du på en tryg og alderssvarende måde kan fortælle dit barn, hvad børnebidrag betyder, og hvorfor det er en naturlig del af at tage ansvar som forælder.

Sådan sikrer du dig bedst muligt

Hvis du ejer eller planlægger at købe ejendom i udlandet, og du er gift eller skal giftes, kan du med fordel:

1. Få udarbejdet en ægtepagt, der præcist beskriver, hvordan ejendommen skal behandles.
2. Sørge for lokal juridisk rådgivning, så aftalen også gælder i det pågældende land.
3. Overveje et testamente, der tager højde for både danske og udenlandske arveregler.
4. Tjekke skattemæssige konsekvenser, både i Danmark og i udlandet.
5. Opdatere dokumenterne løbende, hvis jeres situation ændrer sig – fx ved flytning, arv eller salg.

Ved at tage stilling i god tid kan du undgå konflikter og sikre, at dine værdier fordeles, som du ønsker – uanset hvor i verden de befinder sig.