Når et menneske dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Men hvordan arven fordeles, afhænger i høj grad af, om afdøde var gift, samlevende eller single. Mange bliver overraskede over, hvor stor forskel der faktisk er på at leve i et ægteskab og i et papirløst forhold, når det kommer til arv. Her får du et overblik over de vigtigste forskelle – og hvad du kan gøre for at sikre din partner og familie bedst muligt.

Ægtefæller arver automatisk – samlevende gør ikke

Den mest grundlæggende forskel er, at ægtefæller automatisk arver hinanden, mens samlevende ikke gør. Hvis du er gift, og der ikke er oprettet testamente, arver din ægtefælle halvdelen af din formue, mens den anden halvdel går til dine børn (eller andre livsarvinger). Har du ingen børn, arver din ægtefælle det hele.

Lever du derimod sammen med en partner uden at være gift, har din partner ingen arveret – uanset hvor mange år I har boet sammen, eller om I har fælles børn. Uden testamente går arven i stedet til dine børn, forældre eller søskende.

Fælles børn ændrer ikke arveretten

Mange tror, at fælles børn automatisk giver samlevende en form for arveret, men sådan er det ikke. Børnene arver naturligvis efter begge forældre, men den efterladte samlever får intet, medmindre der er skrevet testamente.

Det betyder, at en samlever i værste fald kan risikere at skulle flytte ud af fælles bolig, hvis den afdødes børn arver og ønsker at sælge. Det kan undgås med et udvidet samlevertestamente, hvor man kan bestemme, at den længstlevende skal arve som en ægtefælle.

Læs også:

Arv som fundament: Sådan kan arven bidrage til økonomisk stabilitet for arvinger

Advokat

En arv kan være mere end blot en økonomisk gevinst – den kan danne grundlaget for stabilitet og nye muligheder. Få indsigt i, hvordan du som arving kan forvalte arven klogt, undgå konflikter og bruge den som et strategisk redskab i din økonomiske plan.

Når barnet ønsker ændringer i deleordningen – sådan håndterer du det som forælder

Advokat

Det kan være svært, når barnet ønsker at ændre på deleordningen. Få råd til, hvordan du som forælder kan lytte, forstå og håndtere situationen på en måde, der tager hensyn til både barnets behov og familiens trivsel.

Jul med delt samvær: Sådan finder I en retfærdig løsning for hele familien

Advokat

Julen kan være en udfordring, når man deler samværet om børnene. Få råd til, hvordan I planlægger i god tid, sætter børnenes behov først og finder en løsning, der giver ro og glæde for hele familien.

Sådan forklarer du dit barn, hvad børnebidrag betyder

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan økonomi og ansvar være svære emner at forklare for børn. Få råd til, hvordan du på en tryg og alderssvarende måde kan fortælle dit barn, hvad børnebidrag betyder, og hvorfor det er en naturlig del af at tage ansvar som forælder.

Fælleseje og særeje – kun for ægtefæller

Ægtefæller har som udgangspunkt fælleseje, hvilket betyder, at alt, hvad de ejer, deles ligeligt ved død eller skilsmisse – medmindre der er aftalt særeje. Det giver en økonomisk tryghed, fordi den længstlevende ægtefælle ikke står uden midler, selv hvis afdøde ejede mest.

Samlevende har derimod hver deres formue. Det, du ejer, er dit, og det, din partner ejer, er deres. Ved dødsfald deles der ikke automatisk, og den længstlevende har ingen ret til afdødes ejendele, medmindre det er aftalt på forhånd.

Boafgift og skat – også en vigtig forskel

Når arven skal udbetales, spiller boafgiften (tidligere kaldet arveafgift) en stor rolle. Ægtefæller betaler ingen boafgift af arv fra hinanden. Samlevende derimod betaler som udgangspunkt 15 % i boafgift, og i nogle tilfælde yderligere 25 % i tillægsafgift, hvis de ikke opfylder betingelserne for at blive betragtet som “nære samlevende”.

For at blive fritaget for den ekstra afgift skal man have boet sammen i mindst to år eller have fælles barn. Det er derfor vigtigt at kende reglerne, hvis man ønsker at sikre sin partner bedst muligt.

Testamente – nøglen til tryghed uden for ægteskab

Hvis du lever i et papirløst forhold, er et testamente det vigtigste redskab til at sikre din partner. Her kan du bestemme, at din samlever skal arve en del af din formue – op til 7/8, hvis du ikke har børn, og op til 3/4, hvis du har børn. Resten er tvangsarv, som tilfalder børnene.

Et testamente kan også give din samlever ret til at blive boende i jeres fælles hjem, selvom boligen står i dit navn. Det kan være en stor hjælp i en sårbar tid.

Når der er børn fra tidligere forhold

Har du børn fra tidligere forhold, bliver arvesituationen mere kompleks. Dine “særbørn” har krav på deres del af arven, uanset om du er gift eller samlevende. Det betyder, at din nuværende partner kan ende med at skulle dele arven med dine børn fra et tidligere forhold.

Her kan et testamente og eventuelt en ægtepagt være med til at skabe balance, så både børn og partner bliver tilgodeset på en retfærdig måde.

Sådan sikrer du din partner – uanset civilstand

Uanset om du er gift eller samlevende, er det en god idé at tage stilling til arven i tide. Her er nogle skridt, du kan overveje:

• Opret testamente – især hvis du lever papirløst eller har børn fra tidligere forhold.
• Overvej ægteskab – det giver automatisk arveret og skattemæssige fordele.
• Lav samejeaftale – hvis I ejer bolig sammen, så I undgår tvivl om ejerskab.
• Tal åbent om økonomi og arv – det kan forebygge konflikter og misforståelser.

At kende forskellene på arv i og uden for ægteskab handler ikke kun om jura – det handler om tryghed for dem, du holder af. Med de rette aftaler kan du sikre, at din vilje bliver respekteret, og at din partner ikke står uden rettigheder, hvis det værste skulle ske.